
iPhone- og iPad-kursus (ikke MacBooks)
Du behøver ikke både en iPhone og iPad for at deltage, men du kan godt, da de fungerer på samme måde. Hvis du bruger din iPhone eller din iPad til at gå i e-Boks eller f.eks. på sundhed.dk, eller ønsker mere indsigt i telefonens mange muligheder som f.eks. IT-sikkerhed, apps, fotos, e-mails, kunstig intelligens (AI) og meget mere, så er dette kursus noget for dig.

Android-kursus (ikke Doro-telefoner)
Android er et styresystem, der findes i mange forskellige telefoner og tablets. Hvis du har en Samsung-telefon, en Huawei, en Sony, en Google eller måske en OnePlus-telefon, så er det Android-kurset, du skal vælge. Måske har du også en tablet, som bruger samme styresystem, men det er ikke en forudsætning for at deltage i kurset, men tag den med, hvis du har en.

Computer-kursus (Windows + Office)
Har du en bærbar computer, som du bruger til at læse nyheder, sende mails eller gemme billeder? På vores gratis IT-undervisning hjælper vi dig med at få mere ud af den – trygt og i dit eget tempo. Vi øver, hvordan du kan holde styr på filer og billeder, færdes sikkert på internettet og undgå faldgruber. Du får også et indblik i nye digitale muligheder, som fx kunstig intelligens, på en enkel og jordnær måde. Undervisningen foregår i et roligt tempo med plads til spørgsmål, gentagelser og samvær. Du skal medbringe din egen bærbare computer til kurset.